Værdsæt vore naturværdier i Tårnby
Indlæg på Facebook af Carsten Fuhr, medlem af kommunalbestyrelsen
I denne uges lokalaviser kan man læse, at Tårnby har fået en flot 3.plads i de danske kommuners naturværdi – den såkaldte Naturkapital, kun overgået af Fanø og Læsø. Vi har opnået en score på 72 ud af 100 mulige point i den undersøgelse, der er lavet af forskere ved Aarhus Universitet. Landsgennemsnittet er 24 !. Det skal vi værdsætte – det er ikke en selvfølge, at vi har så en så flot og varieret natur i kommunen og ikke mindst, skal vi passe på den – det er svært at opnå en højere score, men der skal ikke mange fejltagelser til før, den kan blve meget lavere. Derfor er det, og forbliver det en konservativ mærkesag at passe på vores natur og miljø i Tårnby kommune og i hele landet